Hvad kan vi lære af udlandet? Erfaringer med tilskud til varmepumper

Hvad kan vi lære af udlandet? Erfaringer med tilskud til varmepumper

I Danmark er der stor politisk og folkelig opbakning til at udfase olie- og gasfyr til fordel for varmepumper. Men hvordan får man flest muligt til at tage springet – og hvordan sikrer man, at tilskudsordningerne faktisk virker efter hensigten? Rundt omkring i Europa har flere lande allerede gjort sig erfaringer med økonomiske incitamenter, rådgivning og lokale partnerskaber. Her ser vi nærmere på, hvad vi kan lære af dem.
Storbritannien: Tilskud med fokus på enkelhed
I Storbritannien har regeringen lanceret Boiler Upgrade Scheme, som giver husejere et fast tilskud til installation af varmepumper. Ordningen er kendetegnet ved sin enkelhed: beløbet er det samme for alle, og ansøgningen foregår digitalt gennem installatøren. Det har gjort processen mere overskuelig for borgerne og reduceret bureaukratiet.
Erfaringen viser dog også, at økonomisk støtte alene ikke er nok. Mange briter tøver stadig, fordi de er usikre på, om deres bolig egner sig til en varmepumpe, og om teknologien kan levere tilstrækkelig varme. Derfor har myndighederne suppleret tilskuddet med informationskampagner og lokale energirådgivere, der hjælper borgerne med at vurdere deres muligheder.
Sverige: Langsigtet strategi og stabile rammer
Sverige er et af de lande i Europa, hvor varmepumper har haft størst succes. Her begyndte udbredelsen allerede i 1980’erne, og i dag har over halvdelen af alle enfamiliehuse en varmepumpe. En vigtig årsag er, at politikerne tidligt skabte langsigtede og stabile rammer for energipolitikken.
I stedet for kortvarige tilskud har Sverige fokuseret på lave elafgifter, høje afgifter på olie og gas samt støtte til udvikling af varmepumpeteknologi. Det har givet både forbrugere og producenter tillid til markedet. Erfaringen herfra er, at stabilitet og forudsigelighed kan være lige så vigtige som selve tilskuddet.
Tyskland: Kombination af tilskud og krav
Tyskland har valgt en mere ambitiøs tilgang, hvor økonomiske incitamenter kombineres med lovkrav. Gennem programmet Bundesförderung für effiziente Gebäude kan boligejere få op til 40 procent i tilskud til en varmepumpe, hvis de samtidig forbedrer bygningens energieffektivitet. Samtidig stilles der krav om, at nye bygninger skal have klimavenlige varmeløsninger.
Denne kombination har skabt et stærkt marked for varmepumper, men også udfordringer. Mange tyske installatører har haft svært ved at følge med efterspørgslen, og sagsbehandlingen kan være langsom. Erfaringen viser, at tilskud bør følges af investeringer i uddannelse og kapacitet i branchen.
Holland: Lokale partnerskaber og fælles løsninger
I Holland har man eksperimenteret med kollektive varmepumpeløsninger, hvor hele boligområder går sammen om at skifte til fælles varmepumpeanlæg. Kommunerne spiller en aktiv rolle i planlægningen, og staten støtter projekterne økonomisk. Det har vist sig effektivt i tætbebyggede områder, hvor individuelle løsninger kan være dyre eller teknisk vanskelige.
Den hollandske erfaring peger på, at samarbejde mellem stat, kommune og borgere kan skabe større opbakning og hurtigere omstilling – især når løsningerne tilpasses lokale forhold.
Hvad kan Danmark tage med sig?
De udenlandske erfaringer viser, at der ikke findes én model, der passer til alle. Men nogle fælles træk går igen:
- Enkelhed og gennemsigtighed i tilskudsordningerne øger borgernes tillid.
- Langsigtede rammer giver både forbrugere og virksomheder mod på at investere.
- Kombinationen af økonomiske incitamenter og rådgivning hjælper flere i gang.
- Uddannelse og kapacitetsopbygning i installationsbranchen er afgørende for succes.
- Lokale initiativer kan supplere nationale ordninger og skabe ejerskab i befolkningen.
Danmark har allerede taget flere skridt i denne retning, men der er stadig potentiale for at lære af de lande, der har været i gang længere. Hvis vi formår at kombinere økonomisk støtte med viden, stabilitet og samarbejde, kan varmepumper blive en central del af den grønne omstilling – ikke kun på papiret, men i de danske hjem.









